...

Pebersvend

Pebersvend – Peber 30 år. Når man i dag er ugift, når man når sin 30 års fødselsdag, så kaldes man en pebersvend. Og man får ofte en stor peberkværn stillet op uden foran ens hus, ligesom risikere at få ”peber”, hvor man bliver dynget ind i peber fra top til tå.

Pebersvend Baggrund

Pebersvend er en betegnelse for en ugift mand over 30 år. Ordet har siden 1500-tallet også, i bredere betydning, været brugt om en gammel “ungkarl”. Den kvindelige parallelbetegnelse, pebermø, kom i brug i løbet af 1700-tallet. Betegnelsen blev i starten brugt om omrejsende handelsmænd eller bestyrere af udenlandske handelskontorer, de handlede med Peber, Salt, heste, huder og skind mm. Disse handelsmænd levede delvist afsondret fra hovedkontoret, og havde forbud mod fraternisering og forblev dermed ugifte. Ordets betydning blev i løbet af 1500-tallet udvidet til en generel betegnelse på ugifte mænd og gamle ungkarle. Udtrykket findes også på svensk, gerne i formen pepparsäck, som var dannet efter det tyske Pfeffersack (pebersæk), en drillende betegnelse for hanseatiske købmænd.

Foruden peber og salt var pebersvende kendte og udskældte for deres løshandel med humle, stål, tjære og andre varer og deres opkøb af øksener (okser), heste, fæ, huder, skind, korn, smør og andre varer uden for de etablerede markeder, som blev kontrolleret af de kgl. privilegerede købstæder. De levende kreaturer blev gensolgt til forprang, mange gik til Holsten, derfor benævner man dem også i samtiden “holstenere”.

peber 30 aar - pebersvend

Hvad er Peber?

Peber er et krydderi. Ordet bruges både om krydderier fra planteslægten peber og om nogle krydderier fra planteslægten paprika, som f.eks cayennepeber. Paprika-slægten giver også chili, paprika og peberfrugt. Krydderier fra peber-planter betegnes som ægte peber.

Varianter af ægte peber. Grønne peberkorn er umodne frugter af planten sort peber (Piper nigrum). De kan fås friske, i saltlage eller frysetørrede. Smagen er mindre kraftig end hos sorte perberkorn, og bruges f.eks. ofte i perbersauce.

Sorte peberkorn er umodne frugter af sort peber som er soltørrede. Hvide peberkorn er modne frugter af sort peber som er udblødte i vand, hvorefter den mørke skal er fjernet, og de er soltørrede. De kan bl.a. bruges i lyse retter hvor man ikke ønsker sorte peberkorns sorte farve.

Seraphinite AcceleratorOptimized by Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.