Nyttevirkning

På oliefyrede kedler er der lovkrav om en årlig test af fyret, i den såkaldte OR-ordning. Den kan udføres af en VVS servicemontør fra et olieservicefirma eller af en skorstensfejer. Det er en yderst fornuftig disposition at få  fyret efterset en gang om året med prøvning af alle funktionerne, bl.a. fordi dysen bør skiftes årligt, men også for at få fjernet nullermænd og andet snavs i luftindtag og ventilator. Kedlen bør også renses efter hver fyringssæson, fordi sodede kedelflader giver en dårligere varmeovergang. Et sodlag på 1 mm kan give et merforbrug af olie på 2-4 procent. Eftersynet afsluttes med en røggasprøve, hvis resultat kan ses på den gule OR-mærkat, der klistres på kedlen ved det årlige eftersyn. På OR-mærkaten kan man læse:

Røgtemperatur, målt i aftræksrøret mellem kedel og skorsten tæt ved kedlen. Temperaturen bør være ca. 140-200°C. Jo  lavere temperatur, des bedre nyttevirkning. Dog er det kun på kedler med en nøjagtig dimensioneret og velisoleret skorsten, at røgtemperaturer under ca. 160°C kan accepteres. Det er vigtigt, at røgtemperaturen ikke kommer under det såkaldte dugpunkt, hvor vanddampene i røggasserne fortættes til vand. Hvis det sker, kan vandet gå i forbindelse med sod på de indvendige flader i skorstenen og danne løbesod, der er ildelugtende og svær at fjerne uden at forny skorstenen. CO2-indhold i røggassen i procent af den samlede røggasmængde jo højere tal, jo bedre økonomi. Der skal være et vist luftoverskud i forbrændingen, men det må ikke være for stort, fordi der så opvarmes mere luft end nødvendigt.

CO2- indholdet bør være mellem 12 og 14 procent, højest på nye oliefyr, lavest på gamle. Sodtal findes ved at trække en røggasprøve igennem en håndbetjent pumpe med et filtrerpapir. Den plet, der fremkommer på filtrerpapiret, sammenlignes med en række standard-pletter fra 0-5, hvor 0 er helt hvid. Sodtallet er et udtryk for forbrændingskvaliteten og bør være mellem 0 og 2. Lufttemperatur i fyrrummet ved oliefyrets luftindsugningsåbning. Forbrændingsluftens temperatur måles, fordi den indgår i beregningen af fyrets nyttevirkning. Træk har indflydelse på de andre målinger og bør måles af en vvs mand, så man har mulighed for at sammenligne målingerne fra år til år. Røggastabet bør ikke være højere end mellem 6 og 12 procent, svarende til en nyttevirkning på 88 til 94 procent.

Gasfyring

Naturgassen kommer fra felterne i Nordsøen og føres via meget store transmissionsrørledninger rundt i landet. Undervejs bliver rørledningernes diameter mindre og mindre, indtil de som fingertykke plastledninger  føres fra vejen ind til husene. Her stopper ledningen i et målerskab, der sidder uden på huset. l skabet sidder også en regulator, der neddrosler trykket til en anelse over atmosfærens tryk, før gassen ledes ind til gasfyret. I nogle forsyningsområder med lavt tryk i ledningsnettet er måleren anbragt inde i huset.

Kedel med gasblæsebrænder

Kedler med gasblæsebrændere er samme type, som bruges til oliefyring. Aftrækket fra kedlen føres til skorsten. Forbrændingsluften tages fra opstillingsrummet. Gasblæsebrændere er – ligesom oliebrændere – typisk såkaldte on/off-brændere, hvilket betyder, at de enten er tændte og brænder en bestemt mængde gas af i timen (on), eller er slukkede (off).

Gaskedel med atmosfærisk brænder

Den atmosfæriske brænder fungerer principielt som et gasapparat, hvor gassens udstrømning fra en dyse medriver 60-70 procent af den nødvendige luft til forbrændingen. Resten af forbrændingsluften suges til  flammen som sekundær luft. Aftræk fra kedlen er forbundet til skorsten eller til en aftrækskanal af aluminium eller af galvaniseret jernplade, der er ført op over taget.

IMG_9620

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *