En coronaprøve fra svælget hos fem døde mink.

Det var, hvad danske minkavlere med jævne mellemrum skulle sende ind til myndighederne i de hektiske uger i efteråret, hvor smitten i mink galopperede afsted.

Avlerne vidste endnu ikke, at erhvervet senere ville få tilkendt en milliardstor erstatning. De vidste kun, at raske avlsdyr ville give mere i erstatning end smittede, for det stod der dengang i myndighedernes vejledning.

I går kunne DR Nyheder så afsløre, at en af de største minkavlere i Danmark har sendt falske prøver ind til myndighederne.

Det fremgår af et interview med to journaliststuderende, der blev lavet i efteråret.

Prøver, der ifølge eksperter var essentielle for at få et overblik over smittens udbredelse og forsøge at slå den eskalerende smitte i mink ned.

Men det er ikke overraskende, hvis nogen har ladet sig friste til at omgå kontrolsystemet for at få flere penge, lyder vurderingen fra Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

– Når man selv skal indberette, og det er meget vanskeligt bagefter at kontrollere, om man har indberettet rigtigt, så er der jo en forøget risiko for, at nogen lader sig friste, fordi de har en vinding ved det, siger han.

Økonomisk straffespark

Også Poul Nissen, der er professor i molekylærbiologi og genetik ved Aarhus Universitet er kritisk over for den måde, man forsøgte at inddæmme smitten på.

For det nytter ikke med ”økonomiske straffespark”, som han betegner det:

– Hvis du har smitte på din farm, skal du ikke stilles ringere end dem, der lader som om, de ikke har smitte. Det er ABC side 1, at man skal have ordentlige økonomiske incitamenter for at få folk til at arbejde sammen, siger han.

Og der var økonomi med i ligningen for den vestjyske minkavler Niels Christian Poulsen, der med 200.000 dyr på otte farme var blandt landets største.

– Det var taktisk smart ikke at være smittet, lød hans forklaring.

Sammen med en tæt samarbejdspartner beskriver han i et længere interview med to journaliststuderende, at de har indsendt flere prøver fra mink, der tidligere var blevet testet og erklæret smittefri – i stedet for, som man skulle, at indsende prøver fra nyligt afdøde dyr.

Adspurgt i dag afviser han, at der skulle være tale om en bevidst handling. Men han erkender, at prøvetagningen ikke nødvendigvis er foregået korrekt.

– Jeg er rigtig ked af, at jeg har mistet hele min minkvirksomhed og beklager eventuelle fejl, der er begået i efteråret, er hans kommentar.

Samarbejdspartneren er blevet forelagt kritikken af fremgangsmåden, men er ikke vendt tilbage med et svar.

Tillidsbaseret system

Allan Randrup Thomsen, der er virolog og en af de eksperter, der rådgiver regeringen om forskellige tiltags effekter på smitten i samfundet, mener godt, det kan give mening at benytte et tillidsbaseret system.

– Det vil jeg i udgangspunktet sige, det gør. Men det er klart, at det er vigtigt, folk lever op til det, og hvis vi trækker paralleller til andre sygdomme i landbrugsdyr, kan det jo have store betydning for for eksempel eksporten af svin, hvis man prøver at skjule omfanget af en sygdom, siger han og tilføjer:

– I udgangspunktet må man jo forvente, at folk lever op til deres moralske forpligtelser, og at de ser ud over deres egen næsetip og ser på, hvad der er i samfundets overordnede interesse.

Men det kan man ikke forvente, vurderer Per Nikolaj Bukh.

– Hvis man havde muligheder for at forøge kontrollen, havde det jo været langt bedre, for så kunne man afskrække folk fra at indberette forkerte data, siger han.

Og Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi, er enig.

– Selvfølgelig skal vi kunne stole på hinanden, men det afholder ikke myndighederne fra at afholde lidt tættere kontroller. Fødevarestyrelsen burde nok have været lidt mere oppe på beatet og få kontrolleret, om de testresultater, de fik ind, også var retvisende, siger han.

Hanne Larsen, veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, mener, at systemet var sat op på den bedste måde, situationen taget i betragtning.

– Det gav mening at lave den overvågning på den måde, som vi gjorde i hele covid-mink-situationen, for der er rigtig mange minfarme, der skulle overvåges, og de skulle overvåges tit, der skulle sendes prøver ind tit. Og vi ville gerne have en omfattende og tæt overvågning af minkfarmene, og derfor var det helt nødvendigt, at minkavlerne selv bidrog til det, siger hun.

Danske Minkavlere har ikke stillet op til interview, men kalder i en mail til DR kritikken af myndighedernes testprogram for en akademisk diskussion og skriver, at testprogrammet fungerede effektivt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *