Det er i dag et år siden, vi stiftede bekendtskab med en tilværelse med mundbind, afstand, lukkede butikker, frisører og restauranter. Verden har været ramt af en pandemi, og dansk erhvervsliv har været i krise.
Alligevel er 12 ud af 13 danskere hidtil sluppet gennem coronakrisen uden økonomiske tab, det vurderer Danske Bank i en opgørelse lavet for DR Nyheder.
– Det illustrerer meget godt, at den krise, vi har været igennem, på ingen måde svarer til en normal krise, som typisk rammer meget bredere, siger privatøkonom Louise Aggerstrøm.
Ifølge bankens opgørelse har 230.000 personer i løbet af de første ni måneder af 2020 oplevet direkte lønnedgang på grund af coronakrisen.
Det er eksempelvis personer, der har mistet deres arbejde i en kortere eller længere periode, studerende som ikke har fået job, efter de har endt deres uddannelse og selvstændige, som ikke har fået dækket hele deres lønnedgang via hjælpepakker.
– Unge mennesker er blevet ramt forholdsvist hårdt, både fordi de ofte er ansat i de brancher, som har været meget hårdt ramt, og fordi de kan have haft svært ved at finde et job efter endt uddannelse, siger Louise Aggerstrøm.
I grafikken herunder kan du se, hvem der udgør de 230.000 personer, som har fået færre penge at gøre med under nedlukningen.
Gik fra fuldtidsarbejde til kontanthjælp
En af dem, der har oplevet pludselig at have færre penge at gøre med, er 31-årige Christina Sander Holmgaard, som sammen med 750 andre blev fyret fra Bestseller i maj.
– Jeg var lige blevet ansat i mit drømmejob, hvor jeg skulle lave events og messer og alle mulige sjove arrangementer. Det blev så alt sammen aflyst i takt med, at pandemien udviklede sig, og til sidst blev jeg opsagt, siger hun.
Inden Christina Sander Holmgaard startede i Bestseller, var hun på barsel og bosat i udlandet. Hun var derfor ikke medlem af en a-kasse og gik fra en fuldtidsløn til kontanthjælp.
– Vores lille familie har sat tæring efter næring, og vi har måttet skrue på en masse knapper for at få det til at fungere, siger Christina Sander Holmgaard, som i oktober blev ansat i et nyt job hos virksomheden Millarco.
Det forløb passer meget godt med det generelle billede, vurderer Louise Aggerstrøm fra Danske Bank.
– Mange af dem, der har mistet arbejdet, er nu tilbage i job igen. Eksempelvis oplevede mange i industrien at miste arbejde under første nedlukning, men deres arbejdspladser har ikke været mærket her under anden nedlukning, siger hun.
Det er dog ikke alle, der er kommet i arbejde igen. Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet er der i dag 37.000 flere arbejdsløse end før coronakrisens udbrud.
En af dem er 63-årige Oluf Bang fra Odder. Indtil maj arbejdede han på Søstrene Grenes lager i Brabrand uden for Aarhus.
– Selvfølgelig er jeg gået lidt ned i indtægt, men jeg har også sparret en del på transportudgifter, og jeg har kunnet opretholde den livsstil, jeg gerne vil have, siger Olof Bang, som nu er arbejdssøgende på 10. måned.
– Der er typisk 100 ansøgere til de stillinger, jeg søger. Men jeg regner med, at der kommer ekstra meget gang i tingene, når corona slutter, og der kan jeg måske have en chance, tilføjer han.
DR Nyheder besøgte Olof Bang kort efter, han var blevet opsagt i foråret.
400.000 danskere har modtaget hjælpepakker
Zoomer vi ind på den anden del af statistikken og ser nærmere på de 12 ud af 13, som indtil nu er kommet økonomisk helskindede gennem krisen, så skyldes det for rigtig manges vedkommende én ting:
Hjælpepakkerne.
Næsten 400.000 danskere har fået udbetalt en eller anden form for kompensation fra staten, viser tal fra Erhvervsministeriet. Samlet er der indtil nu udbetalt knap 30,4 milliarder kroner i hjælpepakker.
Langt de fleste hjælpepakkemodtagere er ansatte. I alt har 311.000 personer været omfattet af den såkaldte lønkompensationsordning, der giver virksomheder mulighed for at få dækket en vis procentdel af lønnen for hjemsendte medarbejdere.
– Det er jo positivt for alle dem, der har sluppet for økonomiske tab, men det er også positivt for samfundsøkonomien, for det vidner om, at når man igen åbner, så er der mange, der er klar til at gå ud og bruge penge, siger Louise Aggerstrøm fra Danske Bank.
Med til historien hører dog også, at vi i øjeblikket har en dopet økonomi, “der lever på lånte reserver,” understreger professor i økonomi på Aarhus Universitet Philipp Schröder.
– Vores økonomi er formentligt sygere, end hvad vi kan se på overfladen, fordi vi er i en verden med lave renter og hjælpepakker, siger han.
Den største doping er ifølge Philipp Schröder, at ikke flere personer har mistet deres job, og at politikerne med hjælpepakker indtil nu har kunnet holde hånden under erhvervslivet.
En samlet regning på 230 milliarder kroner
Hos Danske Bank har økonomerne også forsøgt at lave en skøn over, hvor meget coronakrisen alt i alt kommer til at koste samfundet.
Ud fra de betingelser vi har nu, kommer nedlukningerne til at koste os alle sammen 230 milliarder kroner i årene 2020–2022.
Det svarer til et tab på 40.000 kroner pr. dansker.
Dog vil staten formentligt dække de penge ind med lån, så vi ikke umiddelbart kommer til at mærke nedgang i det offentlige serviceniveau, men det er penge, som ellers kunne være brugt på sygehuse, infrastruktur eller midlertidige skattelettelser.
Kilde: DR