Det var ren og skær udbytte-skattespekulation, da et lille fransk selskab i Paris allerede tilbage i 2006 bad Skat om at udbetale over en halv milliard danske kroner i refusion af udbytteskat. Og fik det.
Det mener flere skatteretsjurister på baggrund af nye oplysninger, som P1 Dokumentar er kommet i besiddelse af.
Da det lille franske selskab BT Opera Trading i 2006 bad om at få udbetalt 574 millioner kroner i refusion af udbytteskat, forsøgte medarbejdere i Skat forgæves at undersøge, om selskabet overhovedet havde ret til pengene.
Nu viser det sig så, at det i realiteten var Deutsche Bank, der stod bag selskabet. Og at formålet med konstruktionen allerede helt tilbage i 2006 udelukkende var at få udbetalt refusion af dansk udbytteskat. Det vurderer flere skatteretsjurister.
– Man har skabt en formel konstruktion, som skulle skabe grundlag for refusion af udbytteskat. Men en konstruktion som i virkeligheden har været en kunstig konstruktion. Fordi dens eneste formål var netop at undgå at betale udbytteskat i Danmark, forklarer professor i selskabsret ved CBS Law Søren Friis Hansen.
– Altså det er rent skattedrevne transaktioner, som jeg ser det, forklarer også Niels Winther-Sørensen, dr.jur. og partner i skatterådgivningsfirmaet Corit Advisory.
Vil have skandalen undersøgt længere tilbage i tiden
På nuværende tidspunkt er Undersøgelseskommissionen om Skat udelukkende blevet pålagt at undersøge udbyttesagen i årene fra 2010 og frem og ser derfor primært på denne periode. Men de nye oplysninger, som P1 Dokumentar er kommet i besiddelse af, viser, at mulig uretmæssig udbetaling af milliarder af kroner i refusion af udbytteskat i praksis går endnu længere tilbage i tiden.
Det mener Skats daværende juridiske direktør, Leif Normann Jeppesen, der i 2006 selv var inde over sagen om udbetaling af over en halv milliard kroner fra den danske statskasse til det franske selskab.
– Set i bagspejlet med de oplysninger, der er nu, kunne vi efter min opfattelse godt have undladt at udbetale, siger Leif Normann Jeppesen i dag.
Flere partier vil derfor nu have undersøgt, hvor mange penge statskassen har mistet længere tilbage i tiden.
– Jeg synes, at det er skandaløst, at store banker har lænset statskassen allerede for mange år siden. Der burde være en undersøgelse af hele forløbet helt tilbage i midten af 00’erne, siger Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund.
– Altså vi har undersøgt det i nogle få år. Gad vide hvor meget, der er svindlet bagud i tiden? Det skal vi have fundet ud af nu, siger de Konservatives erhvervsordfører, Mona Juul.
Deutsche Bank skabte setup’et
Heraf fremgår det, at BT Opera Trading hverken havde medarbejdere ansat eller lønudgifter i øvrigt. De personer, der optræder i papirerne, var reelt alle sammen ansat i Deutsche Banks afdelinger rundt omkring i verden og udpeget efter konsultation med Deutsche Bank i New York.
Selskabet havde heller ingen selvstændige kontorer eller lokaler, men var registreret med adresse hos Deutsche Bank i Paris. Ligesom selskabet var 100 procent ejet af Deutsche Bank. For 99,9 procents vedkommende af Deutsche Bank Delaware i skattelystaten af samme navn.
– Deutsche Bank har så at sige skabt setup’et for det franske selskab. De har stillet medarbejdere til rådighed. De har stillet adresse til rådighed, forklarer professor i selskabsret Søren Friis Hansen.
Han mener, at selskabets finansielle transaktioner således alene er skabt med det formål at få de mange danske aktier til formelt set at være ejet i lige netop Frankrig. Dermed kunne Deutsche Bank-selskabet udnytte den daværende, særlige dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig til at få refunderet alle de mange penge, der var indbetalt i udbytteskat i Danmark.
– Sagen viser, at man allerede tilbage i 2006 lavede nogle konstruktioner, hvis formål var at skabe et formelt ejerskab og dermed opnå en skattemæssig fordel i forhold til dansk udbytteskat, forklarer professor i selskabsret ved CBS Law, Søren Friis Hansen.
P1 Dokumentar har forelagt alle påstande vedrørende det franske selskab, BT Opera Trading, for Deutsche Bank og for den direktør i Deutsche Bank, der både har underskrevet selskabets egne papirer og papirerne til de danske myndigheder. Deutsche Bank ønsker kun at udtale sig generelt. Hverken banken eller dens direktør vil udtale sig om den konkrete sag.
Sendte milliarder videre til andre
Af BT Opera Tradings egne dokumenter, som P1 Dokumentar er kommet i besiddelse af, fremgår det, at selskabet i virkeligheden kun beholdt en lille ”brøkdel af det modtagne udbytte” selv, som der står i papirerne. Langt størstedelen af udbyttet fra de danske aktier sendte selskabet videre til andre, som på den måde i praksis modtog de fleste af pengene.
Det skete ifølge papirerne ved brug af såkaldte ”swap-kontrakter”, der ”gør det muligt fuldt ud at neutralisere risikoen” for, at selskabet skulle tabe penge, hvis de danske aktier faldt i kurs i den periode, selskab formelt have dem.
– De skriver jo selv, at de på de danske aktier har foretaget en sådan risikoafdækning. Og det koster selvfølgelig nogle penge. Så størstedelen af det udbytte, de modtager, det sender de så videre, forklarer Søren Friis Hansen.
At selskabet på den måde sendte langt størstedelen af pengene videre til andre, kan man også se, hvis man sammenligner selskabets egne dokumenter i Frankrig med de papirer, selskabet sendte til Skat i Danmark for at få refusion af udbytteskat, mener Søren Friis Hansen.
Over for Skat i Danmark skrev en direktør i Deutsche Bank således under på, at selskabet havde modtaget 2,051 milliarder kroner i udbytte fra danske aktier i 2006. Men i selskabets egne papirer i Frankrig skrev direktøren samtidig under på, at selskabet i den samme periode kun havde en indtægt på 42 millioner kroner fra danske aktier. Hvis begge oplysningerne er rigtige, har selskabet altså sendt over 2 milliarder – dvs. næsten alle pengene – videre til andre, konstaterer Søren Friis Hansen.
– Det må jo betyde, at størstedelen af det her udbytte, det må man have sendt videre, påpeger Søren Friis Hansen.
Nordea og SEB dømt til at betale i lignende sager
Søren Friis Hansen mener, at sagen på afgørende punkter ligner to andre udbyttesager, hvori bankerne Nordea og SEB i Danmark til sammen krævede omkring en milliard kroner udbetalt i refusion af udbytteskat fra Schweiz.
Det var i strid med reglerne, slog den schweiziske højesteret efterfølgende fast.
Selvom de to danske banker formelt set ejede aktierne i en periode, var de nemlig reelt ikke de ”retmæssige ejere” (beneficial owners) af aktierne, påpegede retten. Den pålagde derfor de to banker at tilbagebetale de man millioner i refusion af udbytteskat, som bankerne havde fået udbetalt fra den schweiziske statskasse.
– I de to domme, som den schweiziske højesteret afsagde, der nåede den frem til, at man ikke var berettiget til at få refusion af udbytteskatten. Fordi man havde afdækket sig med de her finansielle kontrakter, så enhver form for risiko var fjernet – også muligheden for fortjeneste. Og i og med at man havde lavet de her finansielle kontrakter, så havde man kun et lille overskud tilbage. Og det lille overskud var reelt begrundet i, at man kunne få refusion af udbytteskatten, forklarer Niels Winther-Sørensen.
– Og der sagde den schweiziske højesteret, at man underkendte konstruktionen, fordi det modtagende selskab ikke var ’retmæssig ejer’. Og så blev man bedt om at tilbagebetale den refusion, man havde fået af udbytteskatten, forklarer også Søren Friis Hansen.
Så den schweiziske højesteret har i to domme pålagt to danske banker at tilbagebetale refusion af udbytteskat, fordi de havde fået refusion på baggrund af en konstruktion, der ligner den her?
Ja, det er korrekt, bekræfter han.
Derfor burde folkene bag Deutsche Bank-selskabet i Paris heller aldrig have fået udbetalt de mange penge fra Danmark, påpeger Skats daværende juridiske direktør, Leif Normann Jeppesen.
– Fordi de papirer, der er kommet frem nu – sådan som jeg i alt fald kan læse dem – viser, at de har ikke været reelle ejere, siger han.
Skat kunne muligvis have vundet sagen
Sagen om Deutsche Bank-selskabet i Paris er i dag forældet. Det er derfor ikke længere muligt for Danmark at få den halve milliard kroner tilbage.
Men hvis sagen var blevet rejst dengang i årene efter 2006 og var nået helt op til Højesteret nogle år senere, så ville de danske myndigheder sandsynligvis have vundet sagen og fået pengene igen, mener Søren Friis Hansen og henviser bl.a. til en afgørelse fra Østre Landsret fra 2011.
– Hvis Skat havde rejst sagen, så er det efter min vurdering sandsynligt, at Højesteret ville have underkendt konstruktionen og krævet refusionen tilbagebetalt.
Så statskassen kunne have sparet en halv milliard kroner i sidste ende, hvis myndighederne havde vidst det, vi ved i dag?
– Altså med de oplysninger, vi har i dag, så er det sandsynligt, at den danske stat ville have vundet sagen, forklarer professor i selskabsret ved CBS Law Søren Friis Hansen.
Niels Winther-Sørensen, der er lever af at være skatterådgiver og selv har rådgivet banker, mener derimod, at den danske Højesteret formentlig ville være kommet til et andet resultat, fordi der ikke eksplicit stod i den daværende dansk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at man skulle være ”retmæssig” ejer af aktieudbyttet for at have ret til refusion af udbytteskat.
Ordet ”retmæssig” stod heller ikke i den dansk-schweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og schweizisk højesteret slog altså uden problemer fast, at det kun er ”retmæssige” ejere, der har ret til refusion af udbytteskat, og bad derfor de to banker i Danmark om at betale pengene tilbage igen.
Alligevel mener Niels Winther-Sørensen, at den danske Højesteret formentlig ikke ville have tilsidesat det franske selskabs skattedrevne transaktioner, siger han.
– Jeg kan ikke afvise, at Skat ville have fået medhold. Det helt afgørende spørgsmål bliver, om man kan indfortolke sådan en regel, når den nu ikke stod i dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Og det er jeg ikke sikker på, at man kan. Jeg kan ikke afvise, at man kan det. Men jeg hælder til at mene, at det vil Højesteret ikke nå frem til, siger Niels Winther-Sørensen, der altså er partner i skatterådgivningsfirmaet Corit Advisory.
Ingen ret til refusion for lånte aktier
Men uanset hvad, er der herudover også noget andet, der muligvis kan pege i retningen af, at Deutsche Bank-selskabet under alle omstændigheder slet ikke havde ret til de mange penge.
Det fremgår nemlig af BT Opera Tradings regnskaber, at selskabet i 2006 formelt set optog ”et lån hos Deutsche Bank London til finansiering af køb af danske aktier for 1047 millioner danske kroner”. Det fremgår også, at selskabet samtidig indgik såkaldte equity-swap-kontrakter i danske kroner for præcis det samme beløb, nemlig 1047 millioner kroner. Altså for lidt over 1 milliard danske kroner.
Men hvis selskabet kun har købt og afdækket danske aktier for lidt over 1 milliard kroner, er det umiddelbart vanskeligt at se, hvordan selskabet kan have fået udbetalt over 2 milliarder kroner i aktieudbytte fra Danmark i 2006, sådan som selskabet oplyste til Skat i Danmark – og fik udbetalt refusion af udbytteskat for, mener Søren Friis Hansen.
For at komme op på over 2 milliarder kroner i aktieudbytte, er det ifølge Søren Friis Hansen derfor muligt, at selskabet for eksempel også har medtaget aktier, som selskabet blot har lånt til formålet af aktionærer i andre lande, som ikke havde ret til fuld refusion af udbytteskat.
Hvis det er tilfældet, så havde selskabet under alle omstændigheder ikke ret til at få udbetalt de mange penge, som selskabet i Paris fik udbetalt i refusion af udbytteskat fra Danmark. Det er begge jurister enige om.
– Tallene tyder på, at der måske har været nogle af aktierne, som de havde lånt. Der er jo i hvert fald noget, der tyder på, at man har haft flere aktier i den portefølje, man har bedt om refusion for, end man rent faktisk har kunnet købe med det lån, forklarer Søren Friis Hansen.
– Hvis der er nogle af aktierne, som selskabet bare måtte have lånt, ja så vil de aktier ikke give ret til refusion af udbytteskatten, bekræfter også Niels Winther-Sørensen.
Burde være stoppet for længst
Tilbage i 2006 havde Skat imidlertid ikke adgang til alle de oplysninger om selskabet, som P1 Dokumentar nu i dag har fået adgang til.
Flere af de afgørende dokumenter fandtes slet ikke på det tidspunkt, men blev først skrevet af Deutsche Banks medarbejdere i september 2007, efter Skat havde udbetalt over en halv milliard danske kroner til det lille selskab i Paris.
– Så der er sådan set ikke noget, der tyder på, at medarbejderne i Skat her har gjort noget forkert, da de udbetalte refusionen på daværende tidspunkt. De oplysninger, vi sidder med i dag, dem havde man ikke adgang til. Og man kunne ikke have haft adgang til dem på daværende tidspunkt. Så der er ikke noget at kritisere i forhold til Skats medarbejdere på det her tidspunkt, forklarer Søren Friis Hansen.
I podcast-serien kan man høre, hvordan embedsmænd i Skat forgæves forsøgte at kontrollere udbetalingen af refusion af udbytteskat til netop BT Opera Trading i Paris, og hvordan de allerede dengang i midten af 00erne advarende skrev til deres overordnede, ”at udbytteadministrationen i dag stort set administreres i blinde”. Advarsler, de gentog igen og igen, uden at det første til bedre kontrol, blandt andet fordi hensynet til banker og investorer i mange år blev prioriteret højere.
– De nye oplysninger viser jo med al tydelighed, at der burde være foretaget noget på grundlag af de advarsler, som både udbytteafdelingen og vi kom med, forklarer Skats daværende juridiske direktør, Leif Normann Jeppesen i dag til P1 Dokumentar.
– Der har været en accept af, at bankerne har kunnet lave den her slags numre. Og det burde være lukket ned for længst, siger Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund.
– Man bliver virkelig ked af at tænke på alle de penge, vi kunne have brugt til noget fornuftigt. Nu skal det simpelthen stoppes, siger de Konservatives erhvervsordfører, Mona Juul.
Kilde: DR